Velkommen på vores yogahold - introducerende yoga for begyndere og let øvede


Ejendommen Stavnsklit, ligger fredfyldt i skoven, ved vandet, på strækningen mellem Snogebæk og Dueodde. 

Yoga & afspænding

 
Vi starter nye yoga & afspændings hold op i uge 41

Gode, enkle strækøvelser, åndedrætstræning, balance-, styrke og mobilitetsøvelser - og så en dejlig afspænding til sidst. 

Har du lyst til at gøre noget godt for dig selv og din krop, så kom og vær med, på et af vores yogahold, som starter op i uge 41 på følgende tidspunkter

Mandag  Kl. 10.00 - 11.30
Mandag  Kl. 17.00 - 18.30
   
Tirsdag Kl. 10.00 - 11.30
Tirsdag Kl. 19.00 - 20.30
   


 
Pris:
1.250,00 for 12 mødegange. 
Indbetales på: reg.nr. 9570 Konto nr. 11577490. Husk at skrive navn, ved indbetaling. 

Sted:
Stavnsklit, Bethesdavej 12, Snogebæk, 3730 Nexø

Underviser:

Dorthe Christensen

Dorthe er uddannet Hatha Yogalærer hos Yogaliving i Kbh., og videre uddannet hos Dana Falsetti, USA. 

Om sine yoga hold, siger Dorthe....

..."Der er så mange, virkelig gode grunde, til at gå til yoga. På mine yogahold er alle kroppe velkomne, og alle kan være med - uanset hvilken alder du har, hvordan din krop ser ud, hvor smidig/fleksibel du er - eller ikke er, om du er mand eller kvinde, om du har skavanker eller ej. 

For mig handler yoga om, at skabe eller genskabe - en god kontakt til kroppen og alle kroppens vidunderlige kræfter. Vi lever alt for meget "oppe i vores hoveder" - og det er så dejligt at mærke alt det liv der er i kroppen - og som vi har kontakt til, når vi udfører enkle, gode øvelser hvormed vi bringer kroppen i bevægelse, stilner sindet og alle tankerne, skaber plads til det gode dybe åndedræt, kontakten til hjertet og sjælen. 

Med yoga skaber vi følelsen af samhørighed med hele os selv og alt vi er. 

Alt for ofte får stivhed, skavanker o.lign. lov til at blive en begrænsning for deltagelse - og følelsen af "ikke at være god nok" kan gøre det svært at begynde - på dét der i virkeligheden er helt vidunderlige øvelser og træning, netop i forhold til at komme til kræfter, komme til sig selv, løsne op, spænde af, hele op, "livsfordøje", restituere og komme i god kontakt med alle sine kræfter, sin krop og sin livskraft. 

Min fornemmeste opgave er, at tilbyde mine hold deltagere, et vidunderlige fredfyldt rum, for en rolig stund og en god træning af kroppen - et sted og en stund, hvor alle kan give fuldstændig SLIP på ideen om ...ikke at være gode nok. 

Alle øvelser kan modificeres. Dvs. har du knæproblemer - så ændrer vi øvelsen, og tager puder mv. i brug for at støtte - så du kan udføre øvelsen, på en måde der er god for dig. 
Føler du, at du bor i en krop der er større end andres, og er det en udfordring for dig - så er du i trygge hænder her, på mine yoga hold - og alle øvelserne kan modificeres - så du får en succesfuld oplevelsen med dem. Vi har alle vores "ting" og det er der, så fint plads til her - så lad det ikke forhindre dig i at være med. 

Tag løstsidddende tøj på, som er behageligt for dig selv at træne i og medbring evt. ekstra sokker så dine fødder ikke fryser under afspænding. 

Vi afslutter yogaøvelserne, med en dejlig afspænding, som fylder dig med ro og overskud. 

Velkommen til yoga på Stavnsklit. 
 
 
 Vi træner i salen på Stavnsklit, og der er måtter, pøller, tæpper, blokke, bånd mv. 

Kom i løstsiddende tøj, som du har det behageligt med at bevæge dig i.

Medbring evt. et par ekstra sokker, så du ikke fryser om tæerne under afspændingen. 

Når du tilmelder dig, er det vigtigt at du skriver, hvilket hold du ønsker at deltage på.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ressourceforeningen | CVR: 36225807 | Bethesdavej 12, Snogebæk, Bornholm - Danmark | ressourceforeningen@gmail.com