RETREAT´s / Retreat d. 27.-29. September, 2019
 
















Kreativt Retreat

 "Sy-Camp" og weekend retreat i en skøn kombination ...

Denne weekend er for dig, der elsker at sy, hvad enten du er nybegynder, har syet i mange år eller simpelthen bare har lyst til at komme igang - og vil bruge denne weekend til at booste din kreativitet. 

Som deltager, mødes du med andre, om den fælles passion og nyder at inspirere hinanden henover weekenden. Der er ikke nogen underviser - weekenden er en mulighed for kreativ udfoldelse, i naturskønne rammer og tre fuldstændig uforstyrrede dage med nydelse og omsorg for dig selv. 

Du medbringer dit eget sygrej, metervarer og alt du behøver, for at arbejde med de projekter, du ønsker undervejs. 

Der er 12 pladser på retreatet og som gæst får du dit eget værelse og dejlig forplejning med de bedste lokale råvarer. Er I to personer, der har lyst til at deltage og bo på værelse sammen, så sig det til os ved tilmelding. 

Brug weekenden til at forbinde dig med alle dine gode kræfter på en virkelig dejlig måde. Nyd at drage omsorg for dig selv, i godt selskab med andre, der gør det samme - med masser af ro og dejlig natur omkring dig. 

Weekendens Sy-Camp foregår på skønne Stavnsklit, der ligger fredfyldt i skoven, lige ved vandkanten, på strækningen mellem Snogebæk og Dueodde, på Bornholm. 

Giv dig selv et "Helle" - sug næring, tank energi og oplev det bedste af den bornholmske natur. Tag dig tid til ture langs vandkanten eller i skoven og nyd tre kreative og fuldstændig uforstyrrede dage. 

Program for weekenden:

Fredag d. 27. September: 

Kl. 10.00 - 11.00 Ankomst til Stavnsklit - indkvartering, alle i enkeltværelse
Kl. 12.00 Frokost buffet inkl. isvand - medbring evt. selv andre drikkevarer
Kl. 13.00 Kreativ udfoldelse - vi begynder at sy ...
Kl. 15.00 Kaffe/te og lækkerier
Kl. 18.00 Aftensmad inkl. isvand
  Aftenbadning, gåture eller mere syning ...
Kl. 20.00 Kaffe/te og lækkerier

Lørdag d. 28. September:

  Morgenbadning, gå- eller løbeture på stranden eller i skoven for dem der har lyst
Kl. 08.00                   
Morgenbuffet

Kl. 09.00 Kreativ udfoldelse
Kl. 10.00 Kaffe/te og frugt
Kl. 12.00  Frokost buffet inkl. isvand
Kl. 13.00 Kreativ udfoldelse, tur på stranden mv. for dem der har lyst
Kl. 15.00 Kaffe/te og sunde snacks
Kl. 18.00 Aftensmad inkl. isvand
  Aftenbadning, gå tur på stranden eller fortsat syning, for dem der har lyst
Kl. 20.00 Kaffe/te og snacks
 
Søndag d. 29. September:

  Morgenbadning, gå tur / løbetur på stranden for dem der har lyst
Kl. 08.00 Morgenbuffet
Kl. 09.00 Kreativ udfoldelse - syning fortsat
Kl. 10.00 Kaffe/te og frugt
Kl. 12.00 Frokost buffet inkl. isvand
Kl. 13.00 Kreativ udfoldelse - syning fortsat, gå tur på stranden for dem der har lyst
Kl. 15.00                
Sy-Camp´en slutter 
 

Det her får du for dine penge:

1 x vidunderlig og fuldstændig uforstyrret weekend, omgivet af den skønneste natur
2 x overnatning i enkeltværelse - nogle af værelserne har køjesenge
2 x lækker morgenbuffet inkl. hjemmebag, frugt, juicer, kaffe, te mv. 
2 x formiddagskaffe med frugt
3 x frokostbuffet inkl. isvand - vin, øl, sodavand mv. kan medbringes
2 x eftermiddagskaffe og lækkerier
2 x aftensmad inkl. isvand
2 x aftenkaffe/te med kage
17 timers kreativ udfoldelse (+ det løse), i et inspirerende miljø sammen med andre der elsker at sy. 

Pris: 
3.250,00 kr. pr. deltager

Tilmelding: 
Tilmeld dig på ressourceforeningen@gmail.com

Indbetaling:
Indbetaling på reg.nr. 9570, konto nr. 11577490 i Danske Bank
Husk at skrive dit navn + Retreat d. 27.-29. September, på din indbetaling
Din tilmelding er gældende, når din indbetaling er modtaget. 

Aflysning: 
Skulle det ske, at der ikke er deltagere nok på dette retreat, vil du modtage besked senest to uger før, og den fulde betaling vil blive tilbagebetalt. 

Afbud: 
Din tilmelding er bindende. Bliver du forhindret, er du velkommen til at overdrage pladsen på retreatet til en anden. Når retreatet er fuldt booket, laver vi en venteliste for de, der gerne vil være med, men ikke fik plads i første omgang. Du er velkommen til at høre os, om vi har andre på ventelisten, som evt. kan overtage din plads, hvis du bliver forhindret. 

Rigtig hjertelig velkommen - til en skøn weekend, fuld af ro, nydelse og kreativ udfoldelse ud over det sædvanlige! 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 






Ressourceforeningen | CVR: 36225807 | Bethesdavej 12, Snogebæk, Bornholm - Danmark | ressourceforeningen@gmail.com