RETREAT´s / Retreat d. 11. - 13. Oktober, 2019








Høst Retreat d. 11. - 13. Oktober, 2019

 
Oplev en weekend, fuld af ro, nærvær og nydelse. Snup en pause fra hverdagens forpligtelser og puls, og nyd tre helt uforstyrrede dage, i de naturskønne rammer, på Stavnsklit, på Bornholm. 

En hel weekend, for dig der har lyst til en "Mindful weekend" hvor vi plukker, nipper, sorterer, presser, juicer, koger, sylter og sysler med frugter, bær og grøntsager fra køkkenhaven på STavnsklit og de omkringliggende gårde. 

Giv dig selv et "Helle" - mærk hvordan du bringer dig selv, din krop og dit nervesystem helt i ro og fylder dig med fred, natur og nydelse. Vi kan med garanti love dig, at det bliver til gode snakke, på bænkene i og omkring Stavnsklit, når vi ordner alle lækkerierne fra naturens skattekammer. 

Vi har alle så travlt i hverdagen og denne weekend tilbyder dig fuldstændig ro - og "laven ingenting" - mens vi sysler. Slip al stres, pres, krav og forventninger, og giv dig hen til den omsorg du giver dig selv, når du lader dig favne af stilheden, naturen og nærværet vi deler i denne weekend. 

Forvent en uhøjtidelig stemning og en atmosfære der mere rimer på mormor end på michelin. Vi er her for at nyde naturen, roen og samværet med hinanden - og retreatets hovedformål er at tilbyde dig en pause fra dagligdagen - fyldt med ro. 

I løbet af weekenden kommer vi til at lave forskellige lækkerier i køkkenet, som vi selvfølgelig skal smage på. 

Retreatet er inkl. fuld forplejning. Der er morgenmad kl. 09.00, frokost kl. 13.00 og aftensmad kl. 18.00. Derudover kaffe/te, frugt og lækkerier i passende mængder i løbet af hele weekenden. 

Pak en dejlig weekendtaske, tag dine yndlingsbøger, dit strikketøj, tegnegrej eller andet med, som du elsker - og gør dig klar til en fuldstændig fredfyldt weekend, sammen med gode mennesker, der gør det samme. 

Ankomst: 
Fredag d. 11. Oktober kl. 10.00 - 11.00 

Afrejse:
Søndag d. 13. Oktober kl. 15.00

Tilmelding:
Tilmelding på ressourceforeningen@gmail.com

Betaling:
Indbetaling på reg.nr. 9570, konto nr. 11577490 i Danske Bank. 
Husk at anføre dit navn + retreat d. 11.-13. Oktober, 2019 på din indbetaling. 
Din tilmelding er gældende, når din betaling er modtaget. 

Afbud:
Din tilmelding til retreatet er bindende. Bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at overdrage din plads til en anden. Betaling refunderes ikke. 

Aflysning:
Skulle vi blive nødt til at aflyse retreatet, vil du få besked senest to uger inden og den fulde betaling vil blive refunderet. 

Velkommen til tre dage, fyldt med ro, nydelse og nærvær. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 







Ressourceforeningen | CVR: 36225807 | Bethesdavej 12, Snogebæk, Bornholm - Danmark | ressourceforeningen@gmail.com